LCHF og kolesterol — hvad siger forskningen?

"Jamen, hvad med dit kolesterol?" Det er nok den indvending, LCHF-spisende hører oftest. Svaret er mere nuanceret end både skeptikerne og entusiasterne bryder sig om — her er, hvad man med rimelighed kan sige på baggrund af forskningen.

Først: hvad er kolesterol egentlig?

Kolesterol er et fedtstof, kroppen selv producerer og bruger til alt fra cellemembraner til hormoner. Når lægen “måler dit kolesterol”, måles typisk fire ting:

• Total-kolesterol — summen af det hele
• LDL — ofte kaldet “det lede”, fordi høje niveauer er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom
• HDL — “det høflige”, hvor højere niveauer omvendt er forbundet med lavere risiko
• Triglycerider — fedt i blodet, hvor lavere generelt er bedre

Det er samspillet mellem tallene — ikke ét tal alene — der tegner billedet.

Hvad viser studierne typisk ved lavkulhydratkost?

På tværs af kontrollerede studier af lavkulhydratkost går to fund igen, og de er gode nyheder: Triglyceriderne falder, ofte markant, og HDL stiger. Begge dele regnes for gunstige ændringer. En meta-analyse af 13 randomiserede studier fandt netop dét mønster hos deltagere på ketogen lavkulhydratkost sammenlignet med fedtfattig kost (Bueno m.fl., 2013), og et etårigt klinisk studie af type 2-diabetikere på ketogen kost viste samme billede — samtidig med forbedret blodsukkerkontrol (Hallberg m.fl., 2018).

Det tredje fund er mere blandet: LDL reagerer meget individuelt. Hos mange ændrer det sig kun lidt. Hos nogle falder det. Og hos en mindre gruppe — ofte slanke, fysisk aktive personer — stiger LDL betydeligt på streng LCHF. Fænomenet er beskrevet i forskningslitteraturen som “lean mass hyper-responders” (Norwitz m.fl., 2022), men der er endnu ikke enighed om, præcis hvad det betyder for risikoen på lang sigt.

Mål før og efter — ikke aldrig

Det mest fornuftige, du kan gøre, er ikke at gætte: Få taget en blodprøve, før du lægger kosten om, og igen efter ca. tre måneder. Så diskuterer du virkelighed med din læge i stedet for teori.

Vær opmærksom på, at et vægttab i sig selv kan påvirke tallene midlertidigt, mens fedtdepoterne tømmes. Mange læger anbefaler derfor at vente med at tolke tallene, til vægten har været stabil et par måneder.

Hvornår skal du være ekstra omhyggelig?

Der er situationer, hvor du ikke bare skal eksperimentere på egen hånd:

• Du har kendt hjerte-kar-sygdom eller familiær hyperkolesterolæmi
• Du tager kolesterolsænkende eller blodtrykssænkende medicin
• Du har diabetes og tager insulin eller anden blodsukkersænkende medicin — dosis skal ofte justeres, når kulhydraterne skæres ned

I alle tre tilfælde: Involvér din læge, inden du starter — ikke først når noget driller.

Konklusion

Forskningen giver hverken belæg for panik eller for at ignorere emnet. De fleste ser neutrale eller gunstige ændringer i deres blodprøver på LCHF — men LDL-responsen er individuel, og den eneste måde at kende din på er at måle. Før og efter. Det er en lille indsats for at kunne sove roligt om natten — med eller uden smør på grøntsagerne. Er du ny på LCHF, så start med begynderguiden.

Kilder

• Bueno NB m.fl. (2013): Very-low-carbohydrate ketogenic diet v. low-fat diet for long-term weight loss — a meta-analysis of randomised controlled trials. British Journal of Nutrition. PubMed 23651522
• Hallberg SJ m.fl. (2018): Effectiveness and Safety of a Novel Care Model for the Management of Type 2 Diabetes at 1 Year. Diabetes Therapy. PubMed 29417495
• Norwitz NG m.fl. (2022): Elevated LDL Cholesterol with a Carbohydrate-Restricted Diet — Evidence for a “Lean Mass Hyper-Responder” Phenotype. Current Developments in Nutrition. PubMed 35106434

Indholdet på denne side er generel information og erstatter ikke individuel rådgivning fra læge eller diætist. Tal med din læge, før du lægger kosten markant om — især hvis du tager medicin for diabetes eller forhøjet blodtryk.